SoMe-pony
Jeg var til et foredrag med Pernille C. Lotus fra CUBE (Tidl. SMAC Agency og Hippo MGMT) i fredags på Grakom Dagen. Hun stod knivskarpt og med største format og fortalte om influencers og om de sociale medier generelt. Hun havde så overdrevet meget styr på sit shit – både hvad angik fakta og fremlæggelse – at jeg blev næsten helt kørt over. Men jeg kunne li’ det. Jeg sugede alt til mig. Og i den proces blev det ret tydeligt, hvor uskarpt jeg selv står. Jeg er jo bare steget på SoMe-ponyen, som så mange andre, og prøver at holde tungen lige i munden, mens vi styrter hen over springbanen. Når en som hende går banen sammen med mig, så prøver jeg at følge med, tage billeder og skrive ned, så jeg måske kan ride en runde senere uden refuseringer, nedrivninger eller fejl i tid. Men det kommer jo ikke til at ske. Jeg satser ikke på at blive disket, men jeg får med garanti både fejl i tid og kommer til at lave nedrivninger … og ja, jeg kommer nok også til at refusere noget. Fx LinkedIn … den har jeg simpelthen ikke fået min pony henover endnu.
Lav mellemrubrikker
Ud over de sociale medier så er der også hjemmesiden og bloggen. Bloggerkunsten i sig selv skal jeg også prøve at mestre: “Skriv titlen/rubrikken til sidst, og lav mange forslag til dig selv, du kan vælge i mellem,” for titlen skal være smaddergod, og den skal egentlig helst testes i et program, jeg ikke lige kan huske, hvad hedder. “Indholdet skal være i øjenhøjde og relevant.” “Indlæggene kan måske med fordel publiceres mandage kl. 11ish og helst i en regelmæssig strøm.” “Undgå slå- og stavefejl – få en til at læse din tekst igennem.” Der skal linkes og tagges og deles og krydsrefereres, men pas alligevel på med det, for det er også vigtigt, at differentiere indholdet.” osv., osv.
Nogle er jo bare kokke
Jeg er jo bare grafisk designer, så hvorfor koncentrerer jeg mig ikke bare om at arbejde med det? Well – det er faktisk også en del af en grafisk designers arbejde at have en finger på den der SoMe-ponys puls, og så giver det mig også en mulighed for at eksponere mine designs fra forskellige vinkler. Markedsføring har mange ansigter, og når man som mig nu har flere ting, jeg gerne vil sælge, både min arbejdskraft, et lokale og en bestemt atmosfære, så giver det mening at undersøge de forskellige kanaler for at se, hvor budskabet bedst kommer igennem. Og der er kun den hårde måde at finde ud af, hvad der virker: At teste ting på dig. Dig, min læser, min lytter, min beskuer, min kunde, min partner. Jeg ved ikke endnu, hvor jeg har dig. Jeg er først nødt til at hælde alt muligt indhold ud over dig på forskellige kanaler for at finde ud af, hvor du er, og hvad du kan lide. Og det kan faktisk godt føles lidt hårdt, for jeg vil virkelig ikke genere dig.
Så nu prøver jeg at differentiere indholdet så meget, at du helst ikke fremadrettet skal opleve at blive dobbel- eller trippelbombarderet med ens indhold. Facebook til film, Instagram til fotos, bloggen til den lange, dybe tekst og hjemmesiden til salg – når jeg kommer så langt.
Og på listen over korrekt blogging kan jeg sætte flueben ved ”smaddergod titel” (eller smaddermærkelig og alt for metaforisk?), ”mellemrubrikker”, ”indhold i øjenhøjde”, og hvis min retskrivningshelt Arthur Andersen kan nå at læse korrektur inden i morgen kl. 11ish, så kan jeg sætte to flueben mere.