Safayas @ Flottenheim
I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at arbejde til lyden af Camilla, som smågrinende, nynnende og snakkende gik rundt og tog billeder af sine items til sin shop, Safayas. Hun sælger tøj og accessories med fuld fart på farver og frække detaljer – ingen kvinde, som iklæder sig Camillas fund, kommer til at gå i et med tapetet. Og da Camilla er lige så festlig som sine varer, så havde vi naturligvis en rigtig hyggelig fredag i Flottenheim.